Pulled chicken hotdog

To kyllingefileter kan være rigeligt til 4 personer – prøv denne skønne hotdog med pulled chicken.  Jeg køber altid økologisk kylling eller alternativt frilandskylling hvis jeg ikke kan finde den økologiske. Da de økologiske kyllinger skal have lov til at komme ud og der er et større kvadratmeter krav pr kylling, end ved konventionelle kyllinger bliver den økologiske produktion ofte udskældt for at have en højere CO2 udledning pr. produceret enhed. Her er det vigtig at huske på at bæredygtighed og klima ikke altid går hånd i hånd. Der er mange argumenter for at vælge økologisk kød, selvom konventionelt kød udleder mindre CO2 pr. produceret enhed. For at nævne et par stykker er der dyrevelfærden, beskyttelse af vores grundvand og omgivende miljø mod sprøjtemidler brugt i foderproduktionen.

Tip: Ramsløg er i sæson i foråret og kan findes i skovbunden. Kan du ikke få ramsløg smager den også skønt med purløgsmayo, hvor man bare skrifter ramsløg ud med purløg.  Haps haps. 

Pulled chicken hotdog

Opskrift - Pulled chicken hotdog

Antal: 4 personer 

Ingredienser

  • 2 stk kyllingebrystfilet
  • 4 gode hotdog brød – gerne briochebrød. 
  • 1 pose feldsalat
  • 1 glas syltet rødløg
  • 1 dl + 1/4 dl Barbecuesovs 
  • 1 portion basis mayonnaise
  • 1 tsk stærk chilisovs 
  • 1 tsk sød chilisovs 
  • 20 gram ramsløg – svare til en god håndfuld
  • 1-2 spsk. soya

Fremgangsmåde

  1. Kyllingen pakkes ind i staniol og overhældes med 1 dl barbecuesovs. Ved kyllingen lidt rundt og luk staniolpakken med kylling. Læg det i et ovnfast fad og giv det 15 min ved 200 °C. Sku derefter ned til 110 °C og lad kyllingen stå til det har fået 2 timer i alt. 
  2. Lav imens en portion mayo og del den i to. Den ene halvdel blandes med sød og stærk chilisovs. Den anden halvdel blendes med ramsløg. 
  3. Når kyllingen har stået 2 timer tages den ud og brødene varmes. Imens tømmes kyllingepakken over i det ovnfaste fad og travles med to gafler. Bland det godt rundt i saften fra kyllingen og smag til med ekstra barbecuesovs og soya. 
  4. Anret hotdogs; åben brødet og kom kylling i. Læg en stribe chilimayo på den ene side og en stribe ramsløgsmayo på den anden side. Top med feldsalat og syltede rødløg. 
  5. Server sprøde løgringe til eller en frisk kartoffelsalat

1 kommentar til “Pulled chicken hotdog”

  1. Pingback: Ramsløgssalt - Julie Juanita Larsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.