To kyllingefileter kan være rigeligt til 4 personer – prøv denne skønne hotdog med pulled chicken. Jeg køber altid økologisk kylling eller alternativt frilandskylling hvis jeg ikke kan finde den økologiske. Da de økologiske kyllinger skal have lov til at komme ud og der er et større kvadratmeter krav pr kylling, end ved konventionelle kyllinger bliver den økologiske produktion ofte udskældt for at have en højere CO2 udledning pr. produceret enhed. Her er det vigtig at huske på at bæredygtighed og klima ikke altid går hånd i hånd. Der er mange argumenter for at vælge økologisk kød, selvom konventionelt kød udleder mindre CO2 pr. produceret enhed. For at nævne et par stykker er der dyrevelfærden, beskyttelse af vores grundvand og omgivende miljø mod sprøjtemidler brugt i foderproduktionen.
Tip: Ramsløg er i sæson i foråret og kan findes i skovbunden. Kan du ikke få ramsløg smager den også skønt med purløgsmayo, hvor man bare skrifter ramsløg ud med purløg. Haps haps.