Klatkager med havregrød

Havregrød smager godt i sig selv, men endnu bedre i klatkager! DE fleste ved nok at havregryn er en god kilde til fibre, men det er også en rigtig god kilde til protein. Havregryn indeholder 13 g protein pr 100 g gryn – det er halvt så meget som kylling. 

Laver du disse klatkager kan du nemt spise mere end 100 g og klimaaftrykket er noget mindre på havregryn end det er på kylling så nyd dem med god klimasamvittighed og prøv at holde en kødfri dag, nu hvor du har fået en god proteinfyldt morgenmad. 

Har du en rest havregrød er det også en nem måde at få den brugt, så den ikke går til spilde. Mængderne kan justeres så det passer til den mængde grød du har tilbage.

Havregrødsklatkager

Opskrift - havregrødsklatkager

ca 12 stk

Ingredienser

  • 500 kold havregrød – svare til en portion havregrød
  • 2 små æg
  • 3 spsk. sukker 
  • 1 tsk kanel
  • 1 nip salt 
  • 4-5 spsk. hvedemel 
  • Lidt smør til stegning 

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienser i en skål og pisk det sammen til der ikke er klumper af grød. 
  2. Varm en pande op og kom lidt smør på.
  3. Brug en spiseske til at sætte en klat på panden som trykkes lidt flad.
  4. Steg klatkagerne på den middel-varme pande i smør. Vend klatkagerne når de er gyldne, og læg dem på en tallerken.
  5. Fortsæt til der ikke er mere dej

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.