Hjemmelavet mysli

Her får I min opskrift på mysli som næsten et must at have, når man finder ud af, hvor nemt det er at lave

Hjemmelavet mysli smager skønt og man kan variere opskriften med lige hvad man har i køkkenskabet af lækre sager. Det kunne fx være at man har nogle kerner/nødder/frø som man måske har købt til en eller anden bestemt ret og nu ikke ved hvad man skal stille op med resten. Brug det til mysli og undgå madspild! Det kunne fx være kokosmel, hirseflager, speltflager eller forskellige nødder og kerner.

Derudover kan man også variere smagen med forskellige krydderier som vanilje, kanel og kardemomme.

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 20 g honning
  • 20 g muscovadosukker
  • 200 g havregryn (byt evt. 50 g ud med speltflager for at veksle lidt)
  • 1/2 tsk. salt
  • 1 tsk kanel
  • 70 g mandler
  • 50 g valnødder
  • 50 g kerner og frø ( Jeg bruger græskarkerner og solsikkekerner)

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør, honning, muscovadosukker og salt i en gryde.
  2. Bland alle de tørre ingredienser sammen.
  3. Hæld smørblandingen over myslien og vend det godt rundt.
  4. Fordel mysli blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir og rist myslien i ovnen på 160 graders varme i ca. 20 min.
  5. Vend gerne myslien undervejs
  6. Lad myslien køle helt af på bagepladen beklædt med bagepapir så den bliver sprød
  7. Opbevar myslien i en lukket beholder som f.eks et patentglas.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *