En klassiker på grillen er uden tvivl grillede majskolber som serveres med lidt smør og drysses let med salt.
Brug majsens blade til at beskytte kolben når du griller i stedet for stanniol – naturen er smart på den måde
Ved at lægge den i koldt vand i ti minutter inden den kommer på grillen, hindrer du at bladene bliver alt for brændte.
Opskrift - grillede majskolber
4 personer
Ingredienser
4 hele majskolber
smør og salt til servering
Fremgangsmåde
Fold bladene helt tilbage, og fjern så “hårene”. Læg den i koldt vand i ti minutter. Det hindrer at bladene bliver alt for brændte under turen på grillen.
Fold igen bladene på plads, og grill ved direkte varme, i cirka 15 minutter, hvor du undervejs vender majsene, så de ikke bliver for svedne.