Tager man sydpå, vil man opleve en helt anden pastakultur, end den vi har i Danmark. I syden er pasta ofte en hovedret, der evt. kan indeholde lidt kød, men også i mange tilfælde en hovedret uden kød. Denne pastaret er meget enkel at lave og smager så godt, at selv den største kødspiser vil glemme alt om, at der faktisk ikke er kød i retten. De sprødstegte svampe fungerer som en slags ”bacon”, da de giver en lidt røget og sprød smag. Den perfekte ret til, når der skal hygges lidt ekstra i weekenden – og så smager det bare godt med et glas iskoldt hvidvin til.