Croutoner

Når jeg har en rest brød, så laver jeg gerne en portion sprøde croutoner. De er et hit i salatskålen eller på suppen og så er det bare en super nem måde at få brugt de kedelige brødrester på. Ingen madspild her, tak. Man kan bruge hvilket som helst brød – også rugbrød. Og så smager de bare virkelig godt. Hvor længe de holder sig, afhænger af hvor tørt de bliver bagt. Herhjemme bliver de som regel spist indenfor et par dage, men er de bagt helt sprøde og opbevares i et glas eller metaldåse bør de kunne holde en uges tid.

Ingredienser

  • 4 skriver brød
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 tsk flagesalt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
  2. Skær brødet ud i små tern og vend det med olivenolie og salt.
  3. Bag croutonerne i ovnen ved 200 °C varmluft i 10-15 minutter til de er sprøde.
  4. Lad dem køle af og nyd dem på en salat eller opbevarer dem i en lufttæt beholder.

Har du mere end 4 skiver brød tilbage, skal du bare regne med en spsk. olie per skrive brød. Tilpas mængden af salt ved at tilsætte lidt mere eller mindre alt efter hvor meget brød du har tilbage. Du kan også freestyle med diverse krydderier.

1 kommentar til “Croutoner”

  1. Pingback: Hokkaidosuppe – Julie Juanita Larsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *