Aioli

Aioli eller hvidløgsmayonnaise, laves stort set som almindelig mayonnaise. Eddiken er byttet ud med citron og så er der tilsat presset hvidløg og lidt cremefraiche. En hjemmelavet aioli smager, efter min mening, meget bedre end de ofte sure udgaver man kan købe i forskellige supermarkeder. Derudover slipper man også for diverse E-numre.  

Opskrift - aioli

Ingredienser

  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. citronsaft
  • 3-5 dl. smagsneutral olie – fx raps- eller vindruekerneolie
  • ½ tsk. salt
  • Peber efter smag
  • 2-3 fed presset hvidløg
  • 1 spsk. cremefraiche

Fremgangsmåde

  1. Bland æggeblommer, sennep, citron, salt og peber grundigt i en skål – der skal piskes et godt stykke tid.
  2. Mens der piskes, tilsættes olien – først få dråber ad gangen. Når mayonnaisen så har fået lidt tykkere konsistens, kan olien tilsættes i lidt højere tempo end i begyndelsen.
  3. Tilsæt hvidløg efter smag og cremefraiche.
  4. Rør godt rundt og smag til med salt, peber og citron.

Tip: Har du ikke tid til at lave en hjemmerørt mayonnaise kan jeg anbefale Machandel Øko Mayonaise, som kan fås i flere supermarkeder eller alternativt Hellmann´s Mayonaise, der er lavet på frilandsæg.

2 kommentarer til “Aioli”

  1. Pingback: Mere grønt på grillen - Julie Juanita Larsen

  2. Pingback: Grillede kartoffelspyd med beanaisedip - Julie Juanita Larsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *