Simpel tomatsovs

Tomater smager bare godt! Ind i mellem har jeg alligevel et overskud og for at de ikke skal ende som madspild laver jeg tomatsovs af dem, som jeg derefter fryser ned i portioner – enten til pizza eller til en omgang frisk pasta. Tomatsovs er en grundopskrift fra det italienske køkken, og den er både nem og hurtig at lave. Skal den bruges til pasta kommer jeg lidt fløde i for at creme den til og fx røde linser når den tøs op. 

Sovsen kan varieres på mange måder, og der kan også tilsættes basilikum, eller du kan svitse små tern af rød peberfrugt med løgene. 

Har du fået lyst til pizza, finder du min opskrift på en sprød hjemmelavet pizza på grill lige her

Tomater

Opskrift - tomatsovs

Ingredienser

  • 500 g tomater 
  • 1 stor dåse tomatpure
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg  
  • 1 tsk balsamicoeddike 
  • 1 spsk. blandet tørret krydderurter.  
  • 2 tsk salt
  • Lidt peber
  • Olie til stegning.
  • Evt. 1/2 dl fløde. 

Fremgangsmåde

  1. Varm en kasserolle op med lidt olie.
  2. Snit løget fint og pres hvidløget. Kom det i kasserollen og sku ned for varmen så det bare står og simre uden at tage farve. 
  3. Skær tomaterne i halve og kom dem i kasserollen. 
  4. Når tomaterne er udkogte, kommes resten af ingredienserne i.  Lad det simre 5 min og blend det med en stavblender. 
  5. Skal sovsen bruges til pasta kommes der fløde i, inden den smages til med salt og peber. Skal den bruges på pizza undlader jeg fløde og smager den blot til. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *