Ramsløgssalt med citron

Ramsløg er en af de gastronomiske glæder ved foråret og er de seneste år er blevet så populær, at den har fundet vej til supermarkeds grøntafdeling. Der er dog ingen grund til at kaste penge efter ramsløg, for de vokser vildt og kan plukkes rigtig mange steder, når de er i sæson fra marts og frem til juni. Pluk dem i foråret da de spæde blade smager bedst. Ramsløg kan forveksles med liljekonvaller, som er meget giftige at spise, men hvis du dufter til planten og kan dufte hvidløg er det ramsløg du har fat i.

Men hvad skal du så bruge ramsløgene til? Du kan f.eks. lave denne lækre ramsløgssalt men lidt citron. Den passer rigtig godt til fisk eller kylling, der skal grilles. 

Vil du have mere inspiration kan du finde min opskrift på pulled chicken hotdogs med ramsløgsmayonnaise her

Ramsløgssalt

Opskrift - ramsløgssalt

Ingredienser

  • 1 dl flagesalt
  • 30 g ramsløg (svare til ca 30 blade)
  • 1/2 tsk revet økologisk citronskal (kan undlades)

 

Fremgangsmåde

  1. Pluk og skyl ramsløgene. Tør dem godt i et viskestykke. 
  2. Kom bladene i en minihakker og hak dem fint. skub den lidt ned mod kniven undervejs. 
  3. Tilsæt revet citronskal og salt. Pulshak et par gange til det hele er godt blandet.  
  4. Spred det ud på en bageplade og stil det i ovnen ved 50 grader i 2,5 time.
  5. Lad saltet køle af og opbevar det i en lufttæt bøtte. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *