Løvstikkekartofler

Kartoflen er en sand vinder i et bæredygtigt perspektiv. Den har et lavt klimaaftryk, kan dyrkes lokalt og opbevares til vintermånederne. Når du vælger en økologisk kartoffel, sparer du i øvrigt landbrugsjorden for en cocktail af miljøbelastende svampemidler, da et godt sædskifte er centralt i den økologiske produktion. Dette betyder, at den enkelte kartoffelmark får 3-4 kartoffelfrie år, da landmanden roterer forskellige afgrøder mellem sine marker. På den måde reduceres risikoen for smitte fra jordboende sygdomme – helt uden at man behøver at sprøjte markerne. 

Brug fx løvstikkekartoflerne til et stykke grillet mørksej eller kylling. 

 

Løvstikkekartofler

Opskrift - løvstikkekartofler

4 personer som tilbehør

Ingredienser

  • 1 kg nye kartofler
  • En god håndfuld løvstikke 
  • 2 spsk smør
  • salt og peber

 

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartoflerne og kog dem i ca. 20 minutter i saltet vand. De skal glide af en urtekniv, når du stikker i kartoflen. 
  2. Kom løvstikken i en lille glas og brug en saks til at klippe det fint. Det er meget nemmere end af hakke det.
  3. Vend kartoflerne med smør, halvdelen af løvstikken, lidt salt og friskkværnet peber. 
  4. Smag på dem og se om du synes det skal have mere løvstikke, salt eller peber. Det er lidt individuelt hvor meget løvstikke man kan lide, så du kan også sætte resten at den klippede løvstikke på bordet – så  kan man selv give dem lidt ekstra hvis det ikke er alle der er lide vilde med smagen. Jeg synes selv det smager rigtig godt og kommer mere og mere løvstikke på mine kartofler for hvert år. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.