Koldhævet durumboller

Koldhævet brød er dejlig nemt – man kan hurtigt smide en portion sammen om aften og på ingen tid har man lækkert brød næste morgen. Er du ligesom mig vild med italiensk inspireret durumbrød kan disse boller anbefales. De kan både bruges på morgenbordet eller du kan grille dem let dagen efter de er bagt og servere dem med en god krydderurtesmør til anden grillmad. 

Vælger du økologisk mel undgår du stråforkortere i dit mel.  Der er fundet rester af sprøjtegift, i 17 % af dansk konventionelt hvedemel (2017) og i alle stikprøver af konventionelt hvedemel fra udlandet samme år. Der er ikke fundet rester af sprøjtegift i økologisk hvedemel – hverken fra Danmark eller udlandet.

Godmorgen og velbekommen 🙂 

Durumboller

Opskrift - Koldhævet durumboller

Ca. 15 stk

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl vand 
  • 2 spsk sukker 
  • 2 tsk salt 
  • 1 æg
  • 1/2 dl olivenolie 
  • 400 g hvedemel
  • 300 g durummel

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i vandet. 
  2. Tilsæt alle de andre ingredienser og rør det hele godt sammen med en ske. 
  3. Dæk skålen med et viskestykke og lad dejen hæve i køleskab natten over.
  4. Tag dejen ud om morgen og lad den stå en halv time ved stuetemperatur.
  5. Varm ovnen op til 250  °C almindelig ovn og sæt bollerne på en bageplade med to skeer. Derefter pensles de med vand. 
  6. Bag bollerne, en plade af gangen, på 250  °C i almindelig ovn, i ca 15 min til de er lysebryne.
  7. Enjoy.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.